18. august 2023
De globale aktier er blevet lidt dyrere i forhold til obligationer. Det er med til at gøre obligationer attraktive – også for dig, der har Coop Opsparing Forsigtig, Moderat eller Modig i porteføljen.
Juli har været en fin måned, hvad angår aktier. Det mærkes også i Coop Opsparings tre afdelinger, hvor afkastene i skrivende stund er 4,4 % (Forsigtig), 7,4 % (Moderat) og 10,1 % (Modig) *
Der er fortsat fremgang for amerikanske tech-aktier – de er dog blevet dyrere på grund af høje forventninger til tech-sektoren og aktier inden for kunstig intelligens (AI).
Her kan du se det historiske afkast i Coop Opsparings tre afdelinger inden for de seneste fem år. Data er trukket pr. 1. august 2023.
Retter vi blikket mod de europæiske aktier, fremstår de billige i forhold til amerikanske aktier. Dette skyldes i nogen grad, at der ikke findes så mange større europæiske tech-aktier.
Juli måneds kontroversielle koranafbrændinger i Sverige, har ramt svenske aktier negativt og ført til boykot af svenske varer i flere mellemøstlige lande.
Når det gælder prissætningen af aktier i forhold til obligationer – det såkaldte Yield Gap, som måler forskellen i afkast på aktier fratrukket den 10-årige amerikanske statsrente -, er globale aktier i juli blevet lidt dyrere relativt i forhold til obligationer. Forskellen er nu 1,9 % mod 1,47 % i juni.
Det betyder, at der obligationer igen er attraktive. Det mærker man også i Coop Opsparings tre afdelinger. Her bidrager obligationerne positivt til afkastene. Obligationsdelen af Coop Opsparings afdelinger giver således i skrivende stund 4,5 -5,0 % i afkast, og balancerede afdelinger ser dermed igen afkastmæssigt attraktive ud i forhold til risiko.
For dem der er trætte af inflationen, er der gode nyheder. Både inflationen og kerneinflationen (inflation fraregnet energi- og fødevaresektoren) er globalt set på vej ned. Samtidig er reallønnen på vej op i både Europa og USA. Den amerikanske centralbank (FED) forventer derfor ikke længere en recession det kommende år og tror i stedet mere på at kunne bringe inflationen ned uden kraftigt at skulle påvirke arbejdsmarkedet negativt, hvilket er positive udsigter for såvel aktier som obligationer.
Kinas Politbureau, der er det øverste beslutningstagende organ i det regerende kommunistparti, har i juli bekendtgjort, at Kina vil iværksætte nye initiativer for at opretholde den økonomiske aktivitet i landet. Blandt andet vil Kina fokusere på at udvide den indenlandske efterspørgsel. Da meldingen den 25. juli ramte offentligheden, oplevede aktiemarkederne i Shanghai og Hongkong umiddelbart en kraftig fremgang. Den 25. juli steg Shanghai Composite-indekset således med 1,9 %.
Hvordan påvirker økonomiske op- og nedture, pandemier eller krig dine investeringer i Coop Opsparing? Få svaret i markedskommentaren for juli 2023.
Hos Coop Opsparing lægger vi vægt på stor risikospredning, lave omkostninger og et afkast, der svarer til markedets udvikling. Derfor investerer vi blandt andet i ETF-fonde. Men hvad er en ETF-fond?
De generelle oplysninger på denne side, skal ikke betragtes som tilbud eller opfordring til at købe eller sælge investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne på denne side ikke betragtes som individuel investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning, herunder rådgivning vedrørende skat. Der gøres opmærksom på, at indikationer på fremtidigt afkast og historiske afkast samt kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbeviser enten kan stige eller falde i værdi, og afkastet kan således blive negativt.