Ring til os


Vores partnerbank Coop Bank svarer på spørgsmål omkring Coop Opsparing. 


Kundeservice

Alle hverdage mellem 8.00 og 18.00


Vær opmærksom på, at Coop Bank ikke kan give dig anbefalinger eller rådgive dig i forhold til køb og salg.

chat
Ring til os

Slip for dyre omkostninger og få en større del af afkastet

Coop er ejet af 1,7 mio. medlemmer. Sammen sikrer vi fair vilkår og rimelige priser til forbrugerne. Vi synes også, det skal være muligt for alle at investere i aktier og obligationer – uden at det skal være dyrt eller indviklet. Derfor har vi skabt en investeringsforening med omkostninger, der er blandt markedets laveste. Her kan du investere med omkostninger på helt ned til 0,73 % i ÅOP.

Invester med lave omkostninger

Få næsten 13.000 kr. mere på kontoen

Måske har du allerede investeret dine penge gennem en investeringsforening. Hvis du ikke er opmærksom på omkostningerne på din investering, så kan vi fortælle dig, at der kan være stor forskel fra forening til forening.

Flere af de etablerede foreninger har omkostninger, der er mere end dobbelt så høje som dem i Coop Opsparing. Omkostningerne er i visse tilfælde helt op til 2 %. Selvom procentsatserne kan virke små, så har de stor indflydelse på din opsparing set over en længere periode.

Vidste du f.eks., at en investering på 100.000 kr. over 10 år med et årligt afkast på 4,0 %, giver dig 12.791 kr. ekstra på kontoen i en forening, der har en ÅOP på 0,73 %, sammenlignet med en forening med 1,73 % i ÅOP?

Det synes vi er rigtig mange penge. Dem kan du få glæde af, hvis du vælger en investeringsforening med en lav ÅOP.

Du kan se den aktuelle ÅOP inkl. indirekte handelsomkostninger for alle tre afdelinger her.

Sådan påvirker ÅOP din opsparing

En forskel i omkostninger på bare 1 % betyder meget. Her kan du se et eksempel med en investering på 100.000 kr. med et årligt afkast på 4,0 % over 10 år.

 

Sådan påvirker ÅOP din opsparing

 

Hvordan kan vi gøre det så billigt?

Vores investeringsforening satser ikke på at slå markedet og levere et ”drømme”-afkast år efter år. Du skal derfor ikke betale for en hel afdeling af dyre børsanalytikere. I stedet køber vi andele af såkaldte ETF-fonde. De giver et afkast, som følger markedet – og det er bestemt ikke dårligt, når omkostningerne samtidig er lave.

Læs mere om ETF-fonde

Lave omkostninger giver mere til dig

Investering i ETF-fonde sikrer dig lave omkostninger. Og selvom vi også skal have dækket omkostninger til drift af Coop Opsparing, så er vores omkostninger (ÅOP) stadig blandt markedets laveste. Derudover har vi valgt at investere størstedelen af dine penge i ETF-fonde, baseret på værdipapirernes ESG-rating, der bl.a. lægger vægt på bæredygtighed og social ansvarlighed. Det gør omkostningerne lidt højere. Men alligevel har vi stadig nogle af markedet laveste omkostninger.

 

Lave omkostninger til dig

Eksempel på omkostninger i afdelingen Coop Opsparing Forsigtig pr. 25. maj 2018 - se aktuelle omkostninger her

De generelle oplysninger på denne side, skal ikke betragtes som tilbud eller opfordring til at købe eller sælge investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne på denne side ikke betragtes som individuel investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning, herunder rådgivning vedrørende skat. Der gøres opmærksom på, at indikationer på fremtidigt afkast og historiske afkast samt kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbeviser enten kan stige eller falde i værdi, og afkastet kan således blive negativt.