Ring til os


Vores partnerbank Coop Bank svarer på spørgsmål omkring Coop Opsparing. 


Kundeservice

Alle hverdage mellem 9.00 og 17.00


Vær opmærksom på, at Coop Bank ikke kan give dig anbefalinger eller rådgive dig i forhold til køb og salg.

chat
Ring til os

God start for alle afdelinger i et skuffende aktieår

18. januar 2019 

2018 startede med skyfri himmel og et synkront globalt opsving. I maj fik du muligheden for at investere i de tre første afdelinger i Coop Opsparing. Sidenhen var året fyldt med overraskelser. Heldigvis har din opsparing klaret sig godt, når du sammenligner med konkurrerende investeringsforeninger i både Danmark og Europa.

Godt i gang

Man siger, at aktier er ustabile på kort sigt, men leverer de bedste afkast på den lange bane. Den tommelfingerregel blev bekræftet i 2018, der var et skuffende og ustabilt aktieår, som fulgte efter en række af positive år. Mange ledende aktieindeks faldt med 10 % over året, selvom verdens virksomheder leverede stærke indtjeningstal.

Det påvirkede også vores tre afdelinger, hvor ”Forsigtig” faldt med 0,8 % og de to andre afdelinger faldt med hhv. 1,4 % og 2,5 %. Alligevel kan du måske godt være tilfreds. Sammenlignet med andre lignende foreninger, gav afdelingerne et merafkast på 3-5 % – ifølge vurderingsbureauet Morningstar. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at det stadig er ærgerligt med tab. Men dine penge investeret i Coop Opsparing, har klaret sig godt igennem et vanskeligt år.

De gode resultater i det vanskelige år skyldes blandt andet, at dine penge er investeret med en overvægt af danske realkreditobligationer og med en undervægt af højere forrentede obligationer udstedt af virksomheder. Derudover har de lave omkostninger også påvirket det relative resultat i positiv retning. Din investering blev nemlig kun omlagt eller handlet få gange. Det skyldes blandt andet, at Coop Opsparing investerer hovedparten af dine penge i store aktiefonde, der følger markedet – også kaldet passive indeksfonde. Det var også en fordel for dig i 2018, at du har investeret med en ansvarlig og bæredygtig profil ved at vælge Coop Opsparing.

Forventninger til 2019

Prognoserne for 2018 holdt ikke året ud. Og alt tyder på, at den globale vækst kommer til at aftage yderligere i 2019. Men 2019 ser også ud til at blive et uforudsigeligt år. Handelsaftalen mellem Kina og USA, Brexit-forhandlingerne og centralbankernes pengepolitiske tiltag er bare nogle af de ubekendte, der er med til at afgøre, hvordan året bliver på aktie- og obligationsmarkedet.

I et år som 2019 er det ekstra vigtigt at sprede risikoen. Det gør du med Coop Opsparing – uanset hvilken afdeling, du har valgt. Vores investering i store passive fonde, der fordeler investeringen over hundredvis af virksomheder, sikrer spredning. Derudover justerer vi løbende fordelingen mellem verdensdele og aktier/obligationer, så den passer bedst til den risiko og den tidshorisont, der er fastsat for den afdeling, du har valgt.

 

LÆS UDDYBNING (Pdf)

De generelle oplysninger på denne side, skal ikke betragtes som tilbud eller opfordring til at købe eller sælge investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne på denne side ikke betragtes som individuel investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning, herunder rådgivning vedrørende skat. Der gøres opmærksom på, at indikationer på fremtidigt afkast og historiske afkast samt kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbeviser enten kan stige eller falde i værdi, og afkastet kan således blive negativt.