Ring til os


Vores partnerbank Coop Bank svarer på spørgsmål omkring Coop Opsparing. 


Kundeservice

Alle hverdage mellem 9.00 og 17.00


Vær opmærksom på, at Coop Bank ikke kan give dig anbefalinger eller rådgive dig i forhold til køb og salg.

chat
Ring til os

Recessionsfrygten er på retur 

29. marts 2023

Opbygningen af store naturgaslagre i Europa, kraftige prisfald på energi samt fortsat højt privatforbrug har mindsket frygten for recession. Og så er obligationer efter mange år igen blev et alternativ til aktier.

Dame, der er glad for positive takter

De positive takter fra januar er forsat i februar, og det kan ses på afkastene, som i skrivende stund er henholdsvis 1,7 % (Forsigtig), 2,9 % (Moderat) og 4,3 % (Modig).

Alle tre afdelinger har samtidig flotte ratings fra analysehuset Morningstar – både når det gælder risikojusteret afkast og bæredygtighed.

Vil du investere med os? Kom i gang her 

Overraskende bedring i vækstsignaler 

I februar er energikrisen gledet i baggrunden. Det skyldes opbygning af store naturgaslagre i Europa, hvilket har betydet kraftige prisfald på naturgas. Dermed er risikoen for energirationering blevet mindsket, samtidig med at virksomhedernes energiomkostninger er blevet reduceret. Det trækker ned i inflationen og forbedrer vækstsignalerne.

Derudover kommer den overraskende hurtige genåbning af Kina Euroområdet med især Tyskland til gode, samtidig med at den hurtige genåbning har medført betydelige forbedringer i de globale flaskehalse, der opstod i kølvandet på de kinesiske Covid-nedlukninger.

Mand ved naturgas pumpe

Obligationer igen et alternativ

Obligationer er igen et alternativ 

Hvornår topper renten? Det spørgsmål bliver afgørende for den kommende udvikling. Det ser ud til at være i løbet af 2023. Men forventningerne til rentenedsættelser fra centralbankerne er udskudt til 2024.

En forklaring på forventningerne til udskydelsen af rentenedsættelserne kan være, at privatforbruget fortsat er meget højt trods reallønsnedgang samtidig med, at den globale økonomi er meget robust. Der er derfor en forventning i markedet om, at rentestigningerne topper senere end oprindeligt antaget, og dermed er recessionsfrygten på retur. Hvor der tidligere blev talt om en hård landing eller en blød landing, bliver der nu talt om ”ingen landing”.

Generelt siger man, at den demografiske udvikling, produktivitetstilvæksten og uligheden trækker renterne ned, da disse tre faktorer rummer et større opsparingsbehov. Til gengæld er der tre faktorer, der potentielt kan ændre renteudviklingen: Den grønne omstilling, højere militærudgifter (oprustning) og deglobalisering (altså øget polarisering – f.eks. i forbindelse med handelsaftaler – mellem stormagterne USA og Kina). Konklusionen må derfor være, at vi nok ikke kommer tilbage til det seneste årtis meget lave renter. Obligationer vil derfor være et godt alternativ til aktier de kommende år. Det tyder det også på, hvis man kigger på prissætningen af aktier i forhold til obligationer – det såkaldte Yield Gap. Her er de globale aktier blevet dyrere relativt i forhold til obligationer, da forskellen i skrivende stund er 1,85 % mod 2,47 % sidste måned. Hermed er aktier dyrere ift. obligationer historisk set, da niveauet er under ca. 2,1 %. Sidst niveauet var under 2 % var i 2010. Dermed fremstår obligationer igen som et stærkt alternativ til aktier.

Centralbankerne holder fast i et inflationsmål på 2 %, så vi kommer sandsynligvis til at se flere rentestigninger i løbet af første halvår af 2023, hvilket også er priset ind i markederne.

Rekordregnskab fra Mærsk 

Det kan være svært at vurdere prissætningen på danske aktier, som pludselig ser billige ud. Men her bliver vi snydt af Mærsks rekordregnskab for 2022. Mærsk præsenterede det største overskud i dansk erhvervshistorie, da det lykkedes selskabet at gå ud af året med et overskud på over 200 milliarder kroner. Baggrunden for det rekordstore overskud er, at Mærsk har haft en enorm indtjening på høje fragtrater. Men nu hvor fragtraterne er begyndt at falde, forventer Mærsk et markant lavere resultat for 2023.

Noget tyder på, at det kan lønne sig at være bæredygtig investor, idet bæredygtige fonde holder et merafkast på 0,25 % i forhold til fonde, som også investerer i kontroversielle brancher som f.eks. sort energi og våben.

Fragtskib på havet

Mand på sofa der følger med på markedet på sin pc

Vil du følge med på aktiemarkederne? 

Hvordan påvirker økonomiske op- og nedture, pandemier eller krig dine investeringer i Coop Opsparing?

Få svaret i markedskommentaren for februar 2023.

LÆS KOMMENTAREN (PDF)​

Dame der tjekker årsrapport på mobil

Se årsrapporten for 2022

Krig i Ukraine og høj inflation gjorde 2022 til et hårdt investeringsår. Men trods negative afkast i alle aktivklasser formåede Coop Opsparings tre afdelinger alligevel at levere et merafkast relativt til hver deres benchmark. Det kan du læse om i årsrapporten for Coop Opsparing, hvor du også kan blive klogere på forventningerne til 2023.

 

LÆS RAPPORTEN (PDF)

De generelle oplysninger på denne side, skal ikke betragtes som tilbud eller opfordring til at købe eller sælge investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne på denne side ikke betragtes som individuel investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning, herunder rådgivning vedrørende skat. Der gøres opmærksom på, at indikationer på fremtidigt afkast og historiske afkast samt kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbeviser enten kan stige eller falde i værdi, og afkastet kan således blive negativt.